Aktivistgruppen Queer Jihad har
besluttet sig for at forevige deres kampagner, plakater,
illustrationer, digte og tekster i et manifest-lignende format af en
bog, der går under titlen Se! den heteroseksuelle verdensorden går i stykker.
Jeg har fulgt gruppe længe. Første gang, jeg stødte på dem, var da
jeg var omkring 13-14 år og boede i Aarhus. Jeg var forvirret, fordi
verden begyndte at presse seksualitet ned over hovedet på mig, og jeg
ikke var i stand til at relaterer til de definitioner, mine omgivelser
konstant havde travlt med at italesætte. I skolen begyndte vi at få
småborgerlig seksualundervisning, der næsten var en opdragelse i
heteroseksuel adfærd. Der var også en anden kasse, jeg foragtede ligeså
meget, som den vi lærte om i skolen; homoseksualitet. Det kunne jeg
heller ikke relaterer til, for samfundets syn på den kasse virkede
ligeså stereotyp, som den biologibog fra 80′erne vi havde i
seksualundervisning.
På en tur til København faldt jeg over nogle zines til en koncert,
som jeg købte for en 5′er. Jeg læste to af dem på vej hjem i toget. De
var flotte, havde en DIY-stil, og udenpå stod der “Queer Jihad.” Jeg vidste godt, hvad jihad var, men ikke queer.
Teksterne gav ikke en fuck, var let forståelige og vigtigst af alt ikke
pleasende. Som en slags introduktion til en livsstil der på simpel vis
ville gøre op med vanetænkning og normer, som en ikke-akademiseret
introduktion til queer teori.
Jeg fandt hurtigt nogle flere ting, gruppen havde udgivet, og blev lynhurtigt inspireret til at arbejde med queer-gadekultur i Aarhus, med samme energi og fandenivoldskhed som Københavnergruppen. Queer Jihad var på mange måder med til at understøtte en kreativ tilgang til skønhed, køn og seksualitet hos mig, som både virkede befriende og udviklende.
Det er efterhånden nogle år siden, men ikke mindre relevant af den grund. Jeg er lige så stor fan af gruppen, som jeg var dengang. Det er heldigt for København (og Danmark), at gruppens arbejde er blevet foreviget, for den tradition og æstetik, som Queer Jihad har formidlet, er både unik og intelligent. Bag på bogen har jeg skrevet en lille tekst om gruppen, og den lyder:
”Queer Jihad er en fuckfinger til den kommercielle og småborgerlige LGBT scene. Mens andre går i Gay Pride, går Queer Jihad på barrikaderne. Når de andre er til efterfest, er Queer Jihad til piratfest. Altid kampklar, malet hen over byens mure. En respirator, der holder byens puls i live og udfordrer det eksisterende. Queer Jihad kigger ikke på. Queer Jihad reagerer – og det har København haft brug for længe.”
Jeg har taget en snak med Mads Ananda Lodahl, fra gruppen, om bogen og lidt af tankerne bag:
Hvorfor udgive en bog?
Vi vil gerne lave noget, som er tilgængeligt i hele landet og i lang tid fremover, så queers alle steder kan få noget at spejle sig i og noget at blive inspireret af, som adskiller sig både fra den heteroseksuelle norm, som man finder 99 gange ud af 100, når man tænder for tv, men som også adskiller sig fra den mere mainstream og pæne ikke-heteroseksualitet, som tit bare handler om at ville giftes i en kirke, om mode eller Lady Gaga. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med de ting, men vi synes det er vigtigt, at man også har adgang til noget, der er radikalt, og som handler om vores situation som ikke-heteroseksuelle i samfundet.
Hvordan adskiller Queer Jihads arbejde sig fra andre mere akademiske queer grupper?
Queer Jihad er for the kids, og det har vi altid været. Vi har stor respekt for den akademiske queer og er inspireret af den, men vi tror også, at det er vigtigt at anerkende, at for det første er det ikke alle, der kan finde ud af de der indviklede teorier, og for det andet er teorierne heller ikke hverken vigtige eller interessante for alle. Det er ikke alle, der gider eller har tid til at beskæftige sig på fuld tid med deres køn og seksualitet eller med store, tykke bøger, og der skal også være noget for den slags mennesker, som kan sætte tanker i gang og inspirere og provokere. I Queer Jihad prøver vi at lave en queer teori og en queer politik, som er lidt mere simpel (helt klart for simpel for nogles smag, og det er helt okay med os) og henvender os på den måde til både nybegyndere, men også til dem der bare har brug for at snuse lidt til emnerne, eller som måske ikke lige er typen, der læser bøger normalt.
Hvem er bogen relevant for?
Bogen er helt klart relevant for unge mennesker, og vi synes, den er en perfekt konfirmations- eller studentergave. Mange af teksterne er faktisk skrevet med heteroseksuelle drenge og mænd i tankerne (ikke (altid) på den beskidte måde) og handler om at prøve at formidle nogle queer erfaringer til et heteroseksuelt publikum, så bogen er også relevant for folk, der ikke er queer. Men vi håber også meget på, at bogen kan være med til at give nogle unge queers styrke og håb og inspirere dem til at stå op for sig selv og skabe det liv for sig selv, som de gerne vil have. Bogen er relevant for alle dem, der har en tå i klemme under den heteroseksuelle verdensordens store, klodsede skuffemøbel og som er trætte af at have den tå i klemme.
Hvordan har jeres samarbejde med kunstnere været? Jeg kan se i både har haft Halfdan Pisket og Fryd Frydendal til at lave jeres illustrationer. Hvorfor lige dem?
Queer Jihad opstod ud af en vennegruppe og har hele tiden været båret af personlige relationer, mest mellem venner, men også mellem folk, vi har mødt online. Det betyder selvfølgelig en begrænsning i forhold til, hvem der bliver repræsenteret i bogen og hvilke emner, vi kommer ind på. Men det har aldrig været Queer Jihads målsætning at repræsentere alle eller at lave en eller anden bog, som samler hele queerbevægelsen eller giver en introduktion til queer. De blade, som bogen mestendels består af, hører ind under genren “personlige zines,” som er små hjemmelavede blade, hvor man ucensureret og uprætentiøst kan fortælle om sin egen lille verden. Og en stor del af vores verden handlede om bøssesex, om at være træt af at være kvinde og skulle leve op til en masse forventninger i den forbindelse, om graffiti og desværre også om vold. Halfdan og Fryd og de andre kunstnere er på samme tid nogle af vores gode venner og nogle kunstnere, som vi synes er dygtige. Bogen er lavet af Queer Jihad, men den er samtidig opstået spontant ud af en stor vennekreds og et stort miljø, hvor alle bidrager til hinandens projekter på kryds og tværs.
Skal man være queer for at læse jeres bog?
Nej.
Skal man være trans, bi eller homo for at være med i Queer Jihad?
Nej. Faktisk lever en ret stor del af gruppen i praksis som heteroseksuelle mænd, selvom de ikke altid definerer sig på den måde. Queer er nemlig ikke en identitet, men et perspektiv; en måde at se tingene på, hvor man stiller kritiske spørgsmål til idéen om normalitet. Det kan man sagtens gøre, selvom man er heteroseksuel og ciskønnet og mand. Ligesom man kan være homo, bi eller trans og aldrig gøre det.
Er Queer Jihad en kunst- eller aktivistgruppe?
Vi tænker ikke så meget i kategorier.
Hvem / hvad inspirerer jer?
Godt spørgsmål. Men vi kan altid godt lide at høre andre menneskers personlige historier og overvejelser. Det bærer bogen også præg af. Den er fuld af vores egne anekdoter men også breve og historier, som folk har sendt os, og som vi (med deres tilladelse) har trykt i bogen. Og så er vi inspirerede af folk, der er sig selv og ikke giver så mange fucks, for hvad folk omkring dem synes om det – men som samtidig er søde og ordentlige mennesker, der behandler andre med respekt og kærlighed. Det er nemlig noget af det sværeste og det smukkeste, når det lykkes.
